Den 17. november er der byrådsvalg. I Skanderborg er valget mere vigtigt end i mange år. Det handler om, at skaffe flertal for en ny ledelse af Skanderborg Kommune.
De sidste tre – fire år efter kommunesammenlægningen har været præget af økonomisk rod og kaos. På bare to år, har vi skullet finde penge til at dække et ikke budgetteret underskud på over 100 mill. kr. Det har betydet, at vores kassebeholdning nu er nede på et historisk lavpunkt. Der er virkelig brug for genopretning af økonomien.
Og selv om krise og problemer med udligning mellem kommunerne absolut invirker negativt på vores økonomi, så må vi begynde med at feje for vores egen dør først.
Der er rug for genopretning af økonomien, og der er brug for nye kræfter og nye ideer, som kan lede Skanderborg Kommune ind i det næste årti. Socialdemokraterne og jeg er parate.
Men kan vi så love guld og grønne skove? Blive alting bedre med Socialdemokraterne sammen med SF og Radikale danner et nyt flertal? Både ja og nej.
Udfordringerne er de samme i en verden, hvor den økonomiske krise også rammer Skanderborg Kommune. Og desværre er regeringen endnu en tid borgerlig, hvilket også står i vejen for at udvikle Skanderborg Kommune.
Vi går dog ikke i baglås af disse grunde. For det er netop i sådanne krisetider, at vi skal udvikle nye ideer og skabe ny udvikling for kommunen.
Lad mig give to eksempler:
Vi bruger årligt et tocifret millionbeløb på at give støtte og specialundervisning i vores skoler, samtidig med, at vi år for år udsulter pasningen og undervisningen for de øvrige børn i børnehaver og skoler. Det skal vi investre os ud af.
Al ny forskning viser, at en tidlig og meget stor indsats allerede i børnehaverne kan modvirke, at børnene i samme omfang får brug for støtte senere i deres tilværelse. Det er da en god investering, som er til gavn for de udsatte børn, deres familier og i sidste instans kommunekassen.
I øvrigt er det sådan, at vi i Danmark scorer ganske lavt m.h.t. at modvirke negativ social arv. Det skyldes nøjagtig det samme faktorer, hvor vi alt for sent får gjort en indsats for de mange børn, der ikke har fået den samme opbakning hjemmefra som andre.
Det koster i første omgang at investre i de mindste børn. Men det lønner sig indenfor 6 – 7 år. Er det ikke værd at satse på?
Et andet godt eksempel er hele sygedagpengeområdet, som fylder rigtig meget i vores kommunale budget. Mange af de sygemeldte kan godt komme hurtigt tilbage til arbejdsmarkedet, hvis vi er i stand til at hjælpe dem hurtigt. Kommer hjælpen fra Jobcentret ikke hurtigt eller er den for dårlig, er der stor fare for, at de sygemeldte aldrig kommer tilbage til deres arbejdsplads. Det er skidt for den sygemeldte, for familien, for arbejdspladsen og for kommunekassen.
Her er der brug for at gå nye veje, som f.eks. i Horsens, Randers og Kolding, hvor man er gået i samarbejde med Falck om at gøre en hurtig og meget kvalificeret indsats for de sygemeldte. Falck investerer 30 mill. kr. i projektet i Horsens, og kan efter 3 år begynde at tjene penge på det, hvis langt færre er på sygedagpenge til den tid. Omvendt får de ikke en krone, hvis ikke opgaven er løst i samarbejde med Horsens Kommune efter 3 år.
De 30 mill. kr. er primært gået til flere sagsbehandlere og vejledere, som kan hjælpe de sygemeldte hurtigt tilbage til arbejdsmarkedet.
Der skal altså investeres ret kraftigt, for senere at kunne hente gevinsten. I dette tilfælde er det Falck, der har haft tegnebogen oppe af lommen i første omgang, da Horsens Kommune ikke havde 30 mill. kr. at skyde i projektet fra begyndelsen
Som de to eksempler viser, er der brug for ny ideer og vilje til forandring i Skanderborg Kommune. Socialdemokraterne er parate med ideerne og har viljen til at føre dem igennem.
I den forbindelse glæder vi os over, at have underskrevet en samarbejdsaftale med LO i Skanderborg-Odder, hvor vi lægger grunden til et tæt gensidigt samarbejde. Fremover vil byrådsgruppen, partiet og LO holde tilbagevendende møder, hvor vi drøfter konkrete problemstillinger og holde en tæt kontakt omkring de behov, som begge parter har for sætte nye initiativer i gang.
Jeg håber, at alle vil møde op til byrådsvalget den 17. november og støtte Socialdemokraterne. 3F er repræsenteret med hele tre kandidater på vores liste. Kai Høstrup, René Sørensen og Molly Salomonsen er dygtige kandidater, som alle brænder for at komme i byrådet for at præge udviklingen i Skanderborg Kommune.
På samme måde satser jeg på, at I afgiver jeres stemme til regionsvalget. Her er det min kone Susanne Gaarde, der stiller op for Socialdemokraterne, som eneste lokale kandidat i Skanderborg, Odder og Samsø.
Pressemeddelelse fra den 21. august 2009
Torsdag den 20. august blev det samlede Skanderborg byråd præsenteret for et underskud på 170 mill. kr. forud for budgetlægningen for 2010. Det er et katastofalt stort underskud.
Årsagerne til underskuddet skal findes flere steder.
Dels skyldes det, at vi skal have udgifterne på handicapområdet ind i budgettet. Her har der i flere år været underbudgetteret – hvilket har givet store efterbevillinger i 2009
Dels betyder udligningen mellem landets kommuner, at Skanderborg Kommune skal aflevere meget store millionbeløb til andre kommuner.
Og dels kradser krisen også i Skanderborg, hvilket betyder, at vi får 90 mill. kr. mindre i skatteindtægter end tidligere beregnet.
Socialdemokraterne vil i budgetforhandlingerne tage alle instrumenter i brug for at få styr på kommunens økonomi. Vi kan ikke holde til flere overraskelser. Det er i 11. time, at der kommer styr på udgifter og indtægter.
I virkeligheden betaler borgerne i Skanderborg Kommune allerede en rimelig og gennemsnitlig skat. Men da vi afleverer broderparten af skatteindtægterne til andre kommuner, kommer vi selv i dybe vanskeligheder.
Der er derfor ingen vej udenom at hæve skatten, og der er ingen vej uden om at skære kontant i den kommunale service.
Problemerne forsvinder ikke af, at man stikker hovedet i busken. Og der findes ingen kosmetiske løsninger, som kan sminke dette fatale underskud.
Vi skal være ærlige og erkende overfor borgerne og kommunens ansatte, at store besparelser betyder dårligere service.
Samtidig med vores egne tiltag, skal vi lægge maksimalt pres på regeringen for at få taget hele udligningsordningen op til revision. Den nuværende udligningsmodel har i løbet af få år gjort sunde og veldrevne kommuner fattige og nødlidende – det skal simpelthen stoppe.
Socialdemokraterne “vender ansigtet til musikken”, og vil een gang for alle have sat skik på kommunens økonomi.
Skanderborg Kommune – sund, social og smuk
OM SKANDERBORG KOMMUNE
Vi ønsker et samfund, der bygger på demokrati og lige muligheder for alle.
For os er demokrati, at alle har en ret til at deltage i den demokratiske proces.
Vores mål er at danne et nyt flertal i Skanderborg Kommune med socialdemokratisk ledelse.
De bedste og mest holdbare løsninger af de kommunale opgaver – både drift og nye opgaver – gennemføres i et samspil mellem de ansatte og politikerne og i dialog med borgerne.
Vore medarbejdere og ledere skal være veluddannede og bistå politikerne i arbejdet med at skabe klarhed over udfordringer og løsningsmuligheder indenfor det kommunale område.
• Vigtigt at kommunen gennemsyres af ønsket om, at der skal være dynamik i alle organisatoriske led og i alle byer og landsbyer i kommunen.
• At kommunens borgere tager medansvar over for fællesskabet.
• At bevare velfærdsopgaver i kommunalt regi. Om nødvendigt løses opgaverne i samarbejde med andre kommuner eller regioner.
• At indsætte brugerbestyrelser de steder, hvor det findes rimeligt og væsentligt.
• At samarbejde med råd og nævn om udviklingen i kommunen.
STYR PÅ ØKONOMIEN
Økonomien har sejlet i de sidste fire år med borgerligt flertal med underfinansiering, manglende økonomistyring og utilstrækkelig budgettering.
Socialdemokraterne sætter økonomistyring højt på den politiske dagsorden. Uden styr på økonomien kan vi ikke sikre ordentlig velfærd og rimelig sagsbehandling for borgerne.
• Gennemføre en tæt opfølgning – måned for måned – på kommunens samlede økonomi
• Indføre et ledelsesinformationssystem, som giver byrådet den nødvendige mulighed for at reagere i tide på økonomiske udfordringer
• Sørge for balance mellem udgifter og indtægter gennem arbejdet med udligningsordningen, skatteniveauet og effektiviseringer.
KOMMUNEN SOM ARBEJDSGIVER
Medarbejderes og lederes aktive deltagelse i organisationen er afgørende for den endelige kvalitet i arbejdet. Kommunens ansatte skal have arbejdsvilkår, der gør, at opgaverne kan løses med overskud og engagement til gavn for borgerne. Stressede og slidte medarbejdere kan ikke levere kvalitet og kan ikke medvirke til udvikling i kommunen.
• Sikre medarbejdernes indflydelse på, at de kommunale arbejdspladser er udfordrende og givende at arbejde på.
• Sikre medarbejderindflydelse med en aktiv og inddragende personalepolitik.
• Sikre at midlerne til kompetenceudvikling /efteruddannelse som minimum skal svare til et gennemsnit på 5 dage pr. medarbejder pr. år.
BØRN
Børn vokser i dag op i en kompliceret verden, hvor ingen kan beskrive eller planlægge, hvordan børnenes tilværelse bliver som unge og voksne. Det ser ud til, at fremtiden vil bringe endnu mere aktivitet og kommunikation mennesker imellem. Socialdemokraternes børnepolitik skal søge at styrke børns muligheder for at begå sig i det, der bliver deres fremtidige verden.
• Sørge for pasningsgaranti i lokalområderne.
• Åbningstiderne i daginstitutionerne skal passe til forældrenes arbejdstid.
• Ingen lukkedage.
• Gode og udfordrende rammer for bevægelse og udeliv.
• Gæstedagplejer/gæstedagplejerhuse og legestuer.
• Reel valgmulighed mellem dagpleje og vuggestue
• Fastholde forebyggelse som nøgleord i omgangen med børn
• Sikre hurtig indgriben ved mistanke om mistrivsel eller behov for støtte til udviklingen.
• Børn skal sikres mod overgreb.
SFO OG KLUB
SFO og Klub skal være fristeder for vores børn, som her kan få tid og ro til at være sammen med kammerater, dyrke deres interesser og lege. Samtidig skal der være tilbud om tid og rum til lektielæsning for de børn, der ønsker det.
• Et tilstrækkeligt antal voksne til børnegrupperne
• Udfordringer for børnene, så de får styrket selvtilliden
• Tilbud om frugt hver dag
• Inddragelse af forældre i ture, arrangementer og øvrige aktiviteter
• En bygningsmæssig gennemgang skal skabe overblik over behov for kommende tilpasninger og udvidelser
SKOLEN
Byrådet skal i dialog med skoler og bestyrelser sætte mål for et fælles skolevæsen med plads til forskellige løsninger og udviklinger på de enkelte skoler.
Skolens opgave styrkes bl.a. gennem samarbejdet med forældrene, der – ud over den selvfølgelige interesse for eget barn – også tager medansvar for det forpligtende fællesskab, som er en del af deres barns hverdag.
Klare beskrivelser af forventninger til forældre og elever og skolens tilbud til forældrene er nødvendige.
Socialdemokraterne ønsker skoler med god balance mellem pædagogiske muligheder og økonomi – og gerne overbygningsskoler med 3 spor de steder, det kan lade sig gøre.
Vi ønsker skoler i lokalområderne. Men fastholdelsen af mindre skoler med små klassekvotienter, må ikke betyde store klassekvotienter og sårbar økonomi på de store skoler.
• Skoler med et højt fagligt niveau
• Hvor elever som minimum har det vejledende timetal og med timer til holddannelse.
• Med oplevelse af rummelighed og ligeværdighed – og uden mobning.
• Med plads til kreativitet.
• Hvor børnene opbygger den personlige balance og robusthed, der gør dem i stand til at møde nye udfordringer.
• Hvor klassen er rammen om det enkelte barns udvikling.
• Med opdaterede undervisningsmidler og satsning på brug af IT
• Med gode kantineordninger på alle skoler.
SPECIALUNDERVISNING
Som udgangspunkt skal den nødvendige støtte/undervisning etableres i elevernes nærmiljø, hvor de sociale kontaktmuligheder brydes mindst muligt.
For de børn, der ikke kan få det optimale tilbud i nærmiljøet, tilbydes undervisning i specialklasser, der samles på få skoler for derved at styrke muligheden for at opbygge et godt læringsmiljø for såvel lærere, pædagoger som elever, ligesom den enkelte elev får flere kammerater at vælge imellem.
• Det enkelte barn skal altid visiteres til det rigtige tilbud.
• Psykologbetjeningen skal have den nødvendige kapacitet til at kunne servicere skoler og institutioner.
• Efter indstilling til undersøgelse må der max. gå 3 mdr., før en eventuel støtte etableres.
UNGE
Skanderborg Kommune skal være et attraktivt sted for de unge. Gode uddannelsesforhold, bo- og fritidsmuligheder skal være til stede.
Vi ønsker en levende, alsidig ungdomsskole med mange undervisnings- og klubmuligheder, som dækker hele kommunen for alle unge.
Socialdemokraterne ønsker at fastholde de unge i byen med attraktive muligheder med uddannelse i særklasse, boliger til unge og infrastruktur imellem de største byer. Dette skal ske gennem et godt samarbejde med Region og uddannelsesinstitutionerne”
Vi vil oprette et ungdomsråd for derigennem at inddrage unge i beslutningsprocessen.
ÆLDRE
Pleje og omsorg på ældreområdet er en kommunal opgave, hvor socialdemokraterne skal være garant for, at den enkelte medborger kan bevare så god en livskvalitet som mulig. Behovet for personlig pleje og omsorg skal vurderes individuelt
Socialdemokraternes udspil om velfærdsrettigheder indebærer konkret fokus på borgernes behov og angiver krav til forbedring af velfærden.
• Vi ønsker at støtte den ældre til at kunne fungere længst muligt i vante/egnede boliger og derved opretholde en værdig tilværelse.
• Vi vil fastholde åbne dagcentre i tilknytning til plejecentrene i lokalområderne.
• Minuttyranniet skal erstattes af tillid til, at kvalificerede medarbejdere kan tilrettelægge og løse de stillede opgaver indenfor den tildelte resurse.
• Madordninger skal byde på sund, velsmagende og nærende kost.
• Ret til dagligt bad for plejekrævende ældre, hvad enten det er i eget hjem eller på plejehjem.
• Ret til rengøring mindst 1 gang om ugen til visiterede brugere af hjemmeplejen
• Ret til at visiteret genoptræning tilbydes inden for en uge,
• Nødvendige hjælpemidler leveres inden for få dage.
På de lokale plejecentre skal der være aflastningspladser til akut syge, og der skal være det nødvendige antal hospicepladser.
Der skal som kommunal opgave tilbydes genoptræning ved behov. For at sikre den enkelte det bedste tilbud ved specielle behov samarbejdes med andre kommuner
Demente skal bo i trygge og motiverende omgivelser med kvalificeret pleje og omsorg.
HANDICAP OG PSYKIATRI
Det er en kerneopgave for socialdemokraterne at sikre gode forhold på området for handicap og psykiatri.
Familier med handicappede børn og unge skal have tilbud om muligheder og tilbud når den unge bliver 18.
Der skal arbejdes med smidige og klare overgange i alle livets faser for den handicappede og de pårørende.
De tilbud der stilles til rådighed for den handicappede skal være klare og koordinerede, så det er lettest mulig at finde rundt i relevante tilbud.
Der skal være velkvalificeret sagsbehandling der sikrer en god og grundig vejledning. Samt en hurtig visitation til hjælpemidler, bolig, støtte m.v.
Der skal til dette formål udpeges en hovedansvarlig for den handicappedes sag.
Sølund og en række andre kommunale tilbud giver os et særligt ansvar for at udvikle dette område.
• Sikre gode leve- og udviklingsmuligheder via udbygning af tilbud om bostøtte og bofællesskaber
• Sikre god modtagelse af borgere, der vender hjem til lokalpsykiatrien.
• Vurdere behov for botilbud til de borgergrupper der nu er henvist til kommunal service.f.eks borgere med følger efter en hjerneskade, ADHD, Autisme mv.
BESKÆFTIGELSE
Socialdemokraternes mål er at sikre alle borgere adgang til arbejdsmarkedet, uanset om det er tale om ordinære anvisninger af arbejde eller hjælp til at komme i gang under beskyttede former.
Vores sagsbehandling skal være professionel og konkret, så borgeren hurtigt får den nødvendige hjælp og støtte. Vores kommunikation skal være i et sprog – både mundtlig og skriftligt, der er klart og forståeligt, så borgeren er tryg ved samarbejdet.
Der skal sættes fokus på unges situation og bl.a. arbejdes for, at antallet af unge dagpengemodtaqere begrænses mest muligt. Kommunen skal have elevpladser inden for forskellige arbejdsområder – til såvel unge som voksne.
Jobcenter Skanderborg skal være en seriøs og professionel partner for borgere og virksomheder.
• Der skal være et tæt samarbejde med arbejdsmarkedets parter.
• Vores konsulenter skal kendes for høj service og troværdighed.
• Vi skal kunne rådgive på et højt professionelt niveau, hvilket understøttes af løbende at udvikle kompetencer hos konsulenter og socialfaglige medarbejdere.
• Skanderborg skal gå forrest i arbejdet for at udvikle en jobkonsulentuddannelse, der forbedrer og effektiviserer udplaceringerne.
I Skanderborg Kommune skal borgere, der henvises, ikke stå på ventelister.
• Der skal indføres garanti, så borgere maksimalt må vente 30 dage fra første henvisning, til borgeren indgår i et aktivt tilbud.
• I Skanderborg Kommune må en borger ikke kunne risikere at falde for sygedagpengereglerne, uden sagen har været forsøgt afklaret ved et aktivt tilbud.
• Sagsbehandlingen ved pension skal effektiviseres, således at der ikke er stilstand i sagsbehandlingen.
• Fleksjob skal kunne etableres indenfor 6 måneder.
KULTUR, FRITID OG IDRÆT
En attraktiv kommune skal bl.a. kendes på de muligheder, som vi giver borgerne for at udfolde sig i fritiden. Vi skal derfor have et blomstrende kultur-, fritids- og idrætsliv, hvor aktive og frivillige kan udfolde sig, og hvor kommunen stiller lokaler til rådighed og understøtter med konsulentbistand m.v.
• Kultur, idræt og fritidsaktiviteter bygger i høj grad på frivilligt engagement. Det er helt afgørende at vi styrker frivillighedskulturen og anerkender de frivilliges indsat for kommunen.
• Det frivillige arbejde skal ikke erstatte egentlige driftsopgaver,
• Idrætscentrene på Fælleden og i Klank skal igangsættes i etaper. Samtidig skal der lægges en udviklingsplan for kommunens øvrige haller.
• Forsamlingshuse og beboerhuse danner rammerne omkring lokale kulturelle aktiviteter – sammen med de lokale biblioteker.
• Kulturhuset i Skanderborg skal være hele kommunens hus og udvides i etaper, for at skaffe plads til flere af de arrangementer, som borgerne efterspørger.
• Bibliotekernes udlån stiger støt – mest pga.. net-baserede udlån. Vi skal udbygge net-udlån og andre net-tjenester.
• Vi skal understøtte, at der findes fysiske rammer til idrætsudøvelse indenfor en rimelig afstand fra lokal miljøet ikke mindst af hensyn til de helt unge udøvere.
BYUDVIKLING
Det er vigtigt, at der sker udvikling i hele kommunen. Såvel land- som byområderne som Galten/Skovby, Låsby, Hørning, Ry og Skanderborg skal udvikle og forny sig.
• Der skal være et varieret boligudbud og med gode bomuligheder uanset livssituation.
• Der skal åbnes mulighed for ”byfortætning” og ”at bygge i højden”
• Der skal holdes et årligt møde i centerbyerne om byudvikling
• Gennem landsbyrådet skal der samarbejdes om udvikling af de mindre byer og landsbyer.
• Der skal udarbejdes en udviklingsplan for byggeri af almene boliger.
ERHVERVSUDVIKLING OG TURISME
Skanderborg Kommune har helt enestående muligheder for et stærkt erhvervsliv. Beliggenhed ved motorveje, jernbaner og landeveje fås ikke meget bedre i hele Jylland.
Der er rift om erhvervsgrundene langs motorvejene i Stilling/Hørning og Låsby/Galten/Skovby. Vi skal udnytte vores position og tiltrække en varieret mængde af arbejdspladser. Og vi skal udnytte de umiddelbare muligheder, vi har med nærheden til Århus som universitetsby og dermed muligheden for at tiltrække højtuddannede medarbejdere.
Landskab, natur og kulturoplevelser skal skabe grundlag for udvikling af turisme i hele kommunen. Og også her har Skanderborg Kommune helt særlige forudsætninger.
• Tiltrække flere videnserhverv og erhverv, der passer i de udlagte erhvervsområder
• Sørge for hurtig og smidig sagsbehandling for virksomheder, der ønsker at komme til kommunen eller som ønsker udvidelser
• Sørge for et stærkt samarbejde med kommunens jobcenter
• Udnytte skovene og søerne til oplevelsesturisme
• Gøre historien synlig i byerne og arbejde med vandreruter i byerne: information og skiltning.
• Der skal laves en samlet sti-plan og naturplan for kommunen, som skal gøre adgangen til naturen lettere, og åbne op for gang-, cykel- og løberuter.
• Udvikle kommunen til hjemsted for konferencer og hotelovernatninger.
SUNDHED OG DET GODE LIV
Skanderborg Kommune skal ligge i top på sundhedsområdet..
Det er vigtigt at satse på at forebygge og skabe forudsætninger for det gode liv for alle borgere.
Samarbejdet med Almen Praksis og Region Midtjylland styrkes bl.a. via Sundhedsaftalerne, således at behandlingen af borgerne bliver sammenhængende og rettidig særligt i forhold til borgere med kroniske lidelser.
Vi vil bekæmpe den stigende ulighed i sundhed, som desværre er en realitet.
Det velfungerende og moderne sundhedscenter i Skanderborg skal fortsat videreudvikles.
• I samarbejde med Almen Praksis og region Midt gennemføres forløbsprogrammerne for kroniske patienter snarest muligt.
• Ved bl.a. fokus på udsatte grupper og enkeltpersoner bekæmpes uligheden i sundhed.
• Tilbud om nødvendig genoptræning skal kunne iværksættes hurtigt på sundhedscentrene.
• Tilbud om sund mad til børn i institutioner og skoler skal gennemføres i den næste byrådsperiode.
• Kommunale – lokale – sundhedstilbud for kommunens medarbejdere skal udbygges,
• Motion og bevægelse skal være integrerede dele i institutioner og skoler, og der skal inspireres til flere aktiviteter med børn og unge – udendørs.
• For at højne den almene sundhedstilstand skal indsatsen for at informere og inspirere om sund levevis styrkes – og med misbrug som særligt opmærksomhedsområde.
INTEGRATION AF FLYGTNING/INDVANDRERE
Socialdemokraterne vil styrke arbejdet med integration i institutioner og skoler og i samarbejdet med erhvervs- og foreningslivet.
• Sprogtræning og danskundervisning er nøgleordene for en succesfuld integration.
• Sprogstimuleringen og sprogtræningen begynder allerede i dagpleje- og vuggestuealderen. Her lægges grunden til, at børn kommer i skole med forsvarlige danskforudsætninger.
• Der skal stilles krav til alle familier om, at børn og unge af indvandrerfamilier gør deres bedste for at dygtiggøre sig og ikke mindst kommer til at mestre det danske sprog.
• Den bedste integration opnås ved relevant tilknytning til arbejdsmarkedet med kontakt til kollegaer
• Integration er både en kulturel opgave og en kulturel gave.
• I foreningslivet, i skolerne, i børnehaverne osv. skal det være centralt, at der er åbenhed overfor at inddrage indvandrerfamilierne.
• Vi forventer, at både drenge, piger, fædre og mødre i indvandrerfamilierne viser interesse for at indgå i sammenhæng med danske familier.
UDLICITERING.
For socialdemokraterne er det vigtigt at skabe velfærdsgoder for alle, kommunal service og tryghed for borgerne. Oftest er det kommunen selv, der er bedst til at levere dette, men udlicitering kan anvendes ved større opgaver som kræver store investeringer fx asfaltarbejde. Der skal sikres at arbejdsopgaverne udføres af firmaer med overenskomst, så løn og arbejdsvilkår for de ansatte overholdes.
Vi ønsker, at kommunen med den nuværende størrelse overvejer at tilbagetage visse opgaver. Eksempelvis kan konsulent- og planlægningsopgaver tages hjem, hvor det er muligt at have ekspertisen på områderne ”i huset”
• Kommunale opgaver indenfor omsorg, børnepasning, pleje og undervisning er og skal være kommunale opgaver.
• Der skal fastholdes et direkte politisk ansvar for disse opgaver
• Der skal være kontrol af kvaliteten af udliciterede opgaver.
MILJØ OG KLIMA I EN GRØN KOMMUNE
Vi har alle forudsætningerne for at være den grønne kommune i Østjylland. Kommunen har med sine søer, åer, skove og store naturområder alt det, som alle andre vil misunde os. Det forpligter, og derfor skal vi på alle områder vise det ”grønne flag”
• Grundvandet skal sikres for nuværende og kommende generationer – bl.a gennem restriktioner ved kommende lokalplaner.
• Rene søer og vandløb skal sikres imod udvaskninger af nitrater m.v. bl.a. ved sikring af dyrkningsfrie zoner
• Skov- og naturarealerne skal udvides og ikke mindst sammenkædes, så dyrelivet kan vandre frit.
• Målrettet indsats for at nedbringe energiforbruget i kommunens bygninger.
• Kommunens egen bilpark skal i videst muligt omfang omlægges til el-biler i de kommende fire år.
• Gennem lokalplanbestemmelser skal der satses på aktiv/lav-energi-huse i nye boligområder.
• En grøn kommune er kendetegnet ved velholdte grønne områder.
• Der skal tilbydes rådgivning og information om energiforhold.
INFRASTRUKTUR
Vejnettet binder vores kommune sammen. Men efter de første fire år af kommunes levetid, er der ikke kommet nye større vejanlæg til. Det bliver en central opgave i de næste fire år.
Der skal være plads til bilerne og visse steder ”sander vejene til” i al for megen trafik. Svaret er dels bedre veje og dels attraktive alternativer til bilen – kollektiv trafik.
• Etablering af en buslinje mellem Galten og Skanderborg.
• Bevare eksisterende kollektive transportmuligheder evt. ved etablering af teletaxa
• Anlæg af cykelstier på trafikfarlige steder skal opprioriteres.
• Vi vil presse på for bedre og flere togforbindelser. Vi ønsker stationen i Stilling genåbnes.
• Der skal ske en renovering af kommunens alt for nedslidte vejanlæg.
• Motorvejs til- og frakørslerne i Hørning og Skanderborg skal forbedres på grund af store kødannelser.
• Hovedvej 10 mellem Skanderborg og Stilling skal udvides.
• De forskellige buslinjer og toglinjer skal have koordineret deres køreplaner, så ventetid formindskes.
• Vi vil fortsat arbejde for at letbanen kommer til Skanderborg og Silkeborg via Skovby/Galten/Låsby.
Det er en helt igennem fin dag at fejre vores Grundlovsdag på. Solen skinner og jeg er glad for, at I alle har taget jer tid til at være sammen i dag om at fejre Grundlovsdag. Og ikke mindst er det meget flot at Jytte og Cato har villet lægge have til arrangementet.
Jeg kan jo forstå, at dette arrangement føjer sig ind i en tradition med Grundlovstaler netop i dette område.
Efter krigen blev der holdt Grundlovsmøder ganske tæt herved – ved Færgestedet, som dengang var et vigtigt punkt for borgerne på denne og den modsatte side af søen – i Fregerslev. Det var i slutningen af krigen og dengang var der meget der gjorde, at danskerne holdt sammen og festede for deres Grundlov. Besættelsen af Danmark og den ufrihed det medførte, gav rigelig grund til, at finde ind til det der var væsentligt – nemlig at stå sammen om friheden, ytringsfriheden og ikke mindst demokratiet.
Det er jo ofte sådan, at man først ved, hvad der er dyrebart, når man mister det eller er ved at miste det. Indtil det tidspunkt, kan man have en tendens til at tage det hele for givet. Og måske havde vi danskere ikke været truet på vores selvstændighed så længe, at vi faktisk havde glemt, at demokrati og frihed er noget man skal kæmpe for og vedligeholde – ikke mindst i fredstid.
At man så holdt sine Grundlovsmøder ved Færgestedet, ja det kan have været en tilfældighed. Men skal man tillægge det ekstra betydning, så tænker jeg selv i dag, at netop et Færgested har en symbolsk betydning som det sted, hvor man binder områder sammen, som ellers ligger adskilt.
Og dengang var der langt imellem Færgestedet og Fregerslev. Det var to adskilte verdener, som to sogne kunne være det.
Og de to sogne og de to kommuner fortsatte som adskilte lige frem til kommunalreformen for fire år siden.
Jeg er sikker på, at man dengang kunne have alle mulige fordomme om, hvor forskellige mennesker var på de to sider af søen. Man passede ikke jorden på samme måde, man talte forskellige dialekter, man var mere eller mindre troende, var mere eller mindre stridbare, pigerne var kønnere på den ene side af søen o.s.v.
Det var sikkert ikke rigtigt alt sammen – men det er naturligt, at man for at beskytte sig selv og for at værne mod forandringer bygger billeder op om hinanden.
Derfor skal man også være på vagt, når man hører folk sige, at ”nu skal vi være fordomsfrie”. Fordomsfrihed – sådan fuldt ud – findes ikke og det ville være meget usundt, hvis ikke vi havde vores fordomme. Det ligger helt nedgroet i vores urinstinkter, at vi skal være på vagt overfor det fremmede. Og det er helt naturligt, at menneskeheden har været på vagt overfor det nye og det ukendte. Hvis ikke man mødte det nye eller de nye med en vis skepsis, ville man jo ligge helt åben overfor angreb og trusler.
Det med at have forestillinger om det fremmede og ukendte gælder fortsat og også da kommunesammenlægningen skulle gennemføres for fire år siden. Jeg husker, at vi – uden at kende ret meget til Galten, Hørning og Ry alligevel var ret sikre på – altså vi der kom fra Skanderborg – at de andre nok ikke havde en så udviklet kommune som vores, at de brugte pengene anderledes end vi, at de var mere træge m.h.t. forandringer end vi o.s.v. Og det viste sig da også hurtigt, at borgere og politikere fra de andre kommuner havde tilsvarende forestillinger om folk fra Skanderborg.
I virkelighedens verden var det anderledes. For det er jo sådan, at borgere og politikere overalt er optagede af det samme, nemlig at skabe gode forhold for mennesker at leve i.
Nu fire år efter må vi konstatere, at vi langt fra har lagt alle forestillinger bag os – og det er da også sådan, at en del borgere har svært ved at se, at det skulle være en gave, at vi nu alle er en del af en samlet og stor kommune. Og man kan ikke bebrejde folk, at de ser forskellige problemer som et udslag af, at man ikke længere har sin egen kommune.
Sådan var det også efter 1970, hvor den forrige kommunesammenlægning fandt sted. Heller ikke den sammenlægning var glemt i alle dele af den gamle kommune, da vi fik den seneste sammenlægning.
Vi har derfor alle sammen en forpligtelse til, at finde sammen om alt det, der binder os sammen og vi har en forpligtelse til, at fjerne de barrierer, som gør det svært for folk i hele kommunen, at få de samme gevinster ud af kommunesammenlægningen. Derfor skal vi bl.a. have etableret busforbindelser og på længere sigt have lavet nye veje i kommunen.
Al den tale om sammenlægning og større enheder, der ligger langt væk fra os selv, er jo helt nærværende i disse dage, hvor valgkampen op til EU-parlamentsvalget skal foregå.
Det har så sandelig også taget lang tid for os, at skulle acceptere, at vi nu er helt afhængige af tyskere, finner, tjekkere, rumæner o.s.v. Og ikke så underligt: De taler et andet sprog, de har en anden historie, de dyrker deres religion anderledes, spiser noget andet end vi o.s.v.
Og vi synes, at der er meget langt til Bruxelles eller Luxemburg, hvor folkevalgte fra alle dele af Europa træffer afgørelser om vores liv.
Men er der langt imellem os? Ja, afstanden er der – absolut. Og mange af de lande, vi er sammen med, har jeg aldrig besøgt for alvor.
Men omvendt, så rejser vi i dag gerne en smuttur til London, en weekend til New York eller tager familien med til Thailand. Og vi ringer sammen med vores familie i Australien og kan måske se dem på en lille skærm, mens vi taler sammen med dem.
Eller vi finder frem til alle mulige ting på Internettet og er fortrolige med at læse på engelsk og evt. flere fremmedsprog.
Så hvorfor er EU alligevel langt fra os? Og hvorfor har vi ikke blot overgivet os til ét stort Europa?
Jeg kender ikke hele forklaringen. Men jeg tror, at det er vigtigt, at man tager vores forbehold over for det nye, det anderledes og det fremmede alvorligt, og accepterer, at vi til trods for den højteknologiske tidsalder vi befinder os i, fortsat er ”hulemennesker” indeni, som har brug for at leve tæt sammen med mennesker, som vi forstår og deler historie sammen med.
Derfor er det for mig helt naturligt, at de mange fremmede der er kommet til vores land siden slutningen af 60’erne har behov for at have en identitet sammen med andre indvandrere.
Det tager meget lang tid at turde åbne sig op overfor det nye, hvilket vi jo også kender gode eksempler på med danske udvandrere, som efter flere generationer i USA elle Argentina, fortsat bor i nærheden af hinanden, fastholder gamle skikke o.s.v. Og det gør de samtidig med, at de almindelige samfundsborgere i USA eller Argentina.
Men tilbage til Danmark og Skanderborg.
Grundloven opleves ofte som noget, der handler om nationalt plan. Det er noget som Folketinget går op i – og den kan opleves som fjern fra vores hverdag.
Det forstår man sådan set godt, for Grundloven er blevet til i en helt anden tid, og i virkeligheden ville det have været helt rigtigt, at tage en grundig debat om de samlede Grundlov, i stedet for blot at stemme om Tronfølgeloven. For vores Grundlov er langt fra tidssvarende. Når man læser den igennem, så står der voldsomt meget om kongehuset – men til gengæld findes ord som demokrati, menneskerettigheder ikke. Og EU eller for den sags skyld kommunestyret står der heller intet om.
Det overrasker mange, at spørgsmål om menneskerettigheder og demokrati ikke er en del af Grundloven. For det er værdier, som vi danskere jo regner for helt grundlæggende. Og det er værdier, som vi faktisk finder så væsentlige, at vi vil kæmpe for, at mennesker over hele verden kan nyde godt af dem.
Vi stiller helt naturligt krav til lande der vil optages i EU om, at de skal respektere menneskerettighederne og have demokratiske institutioner. Og vi forlanger naturligvis, at vores statsminister og andre ministre bringer den slags spørgsmål op, når de forhandler med magthaverne fra Kina eller andre totalitære stater. Og alligevel er de samme værdier ikke direkte synlige i vores grundlov.
Det er måske ikke et problem i sig selv, hvis vi i øvrigt efterlever værdierne.
I kommunal sammenhæng er demokratiet også vigtigt at værne om. Og måske mere vigtigt end tidligere.
For nok er der indbygget mange rettigheder for borgerne i dag. Der er klageadgang og man kan få efterprøvet afgørelser – i meget stor stil.
Men vi mennesker bliver nødvendigvis ikke gladere, fordi vi er høringsberettigede og har lov til at klage.
Vi vil deltage aktivt og være med ved bordet.
Det er ikke et område, som har haft så stor bevågenhed tidligere. Vi har som politikere f.eks. sat administrationen i gang med at lave en kommuneplan. Og det arbejde har de dygtige embedsmænd kastet sig over med ildhu og med stor faglig ekspertise. Og efter måneder på et lukket rådhus, har man udgivet et meget detaljeret forslag til kommuneplan – som kommunalpolitikerne så har sendt i høring.
De gange jeg har været med til det, har administration og politikere efterfølgende været på overarbejde bagefter, fordi vi har skullet forsvare og forklare – og tilbagevise borgernes indvendinger. Vi har simpelthen fået skabt modstand og frustration – selvom vi har ønsket det modsatte.
Det må kunne gøres meget bedre – og det bliver gjort meget bedre i den nye Skanderborg Kommune. Og det er et udtryk for et ægte forhold til demokrati og medindflydelse, den proces, som vi har haft de seneste år med tilblivelsen af vores kommuneplan og ikke mindst planerne for det nye bolig- og skovområde Anebjerg.
Vi er gået fuldstændig anderledes til værks. I stedet for at lave hele arbejdet på et lukket rådhus, er der tænkt i, hvorledes man kan inddrage borgernes ønsker og drømme allerede fra begyndelsen.
Et hold af forskellige borgere, administratorer, erhvervsfolk, almindelige borgere, unge o.s.v. har deltaget i en række opstartsmøder. Senere har der været et stort borgermøde for alle interesserede – idéoffensiv – hvor store og små ideer har kunnet skrives ned. Så har nettet været bragt i anvendelse og alle har kunnet spille ind med ideer. Derefter har der været møder rundt i byerne. Og i landsbyerne har man kunnet sidde sammen og kunnet udtænke masser af gode ideer til gavn for sin landsby.
Alt dette og meget mere er blevet til det grundstof, som kommuneplanen er bygget op omkring.
For det ny område i Anebjerg, er man gået endnu et skridt videre og har udviklet en helt ny måde at lave idéudvikling på. Vi har siddet over 100 mennesker sammen og spillet Anebjerg-spillet. Og VI – det er landmænd, skovfolk, almindelige borgere, idrætsfolk, administratorer o.s.v.
Vi har spillet et spil om Anebjerg, hvor vi alle skulle indtage andre roller end dem, vi har til daglig, og via spillet, har vi fået sat mange nye ideer i spil + fået en rigtig god forståelse af andre interessenters behov og drømme.
Og alt dette og meget mere er så blevet til den kommuneplan, som nu er ude i høring. Det er klart, at den også vil modtage kritik – sådan skal det være. Men læg mærke til, at det nu er en helt anden proces, hvor man fra begyndelsen har gjort sig umage for at være i dialog med de borgere, som skal have glæde af kommuneplanen.
Det vi har skabt i Skanderborg Kommune på dette felt er så betydningsfuldt og så skelsættende, at det af udenlandske planlæggere regnes for at have ”europæisk klasse” – man har ikke set noget lignende.
For mig er det udtryk for demokrati og borgerinddragelse på en måde, som skal dyrkes på langt flere områder i Skanderborg Kommune i de kommende år.
Vi skal have mod til at tage debatten med borgerne. Vi skal have tillid til, at alle mennesker har noget væsentligt at byde ind med, når det gælder forhold for deres børn, deres gamle forældre, deres fritidsliv o.s.v. Og vi skal ikke mindst inddrage borgerne i hele processen.
Det er min vision for Skanderborg Kommune, at ægte dialog og ægte bogerinddragelse skal være vores særkende.
Derfor vil jeg – hvis vælgerne peger på mig ved byrådsvalget den 17. november – sætte dialogen og det at møde borgerne i højsædet.
Hver måned vil jeg komme på besøg på kommunale og offentlige arbejdspladser, med den hensigt at møde medarbejdere, brugere og ledere på hjemmebane. Det er min tanke, at jeg som politiker på den måde kan lade mig inspirere og udfordre + give vores fælles kommune et virkelighedstjek. Men lige så vigtigt er det, at jeg og andre politikere udfordrer og inspirerer de samme medarbejdere, brugere og ledere.
Der er ingen tvivl om, at vi kan frigøre masser af ideer og energi, hvis vi i langt højere grad får taget dialogen i tide og gør plads til initiativer.
Ikke mindst på medarbejder- og lederside, er der behov for at gå nye veje for at udnytte den store viden, som ligger på arbejdspladserne.
Det er værd at overveje en ”initiativforpligtelse” og en ”initiativret”, som kunne omfatte vores medarbejdere og ledere. I stedet for at man taler sammen om og brokker sig over alt det, der kunne effektiviseres, forenkles og forbedres, hvis bare det og det blev lavet om, så kunne medarbejdere og ledere forpligtes til at få tankerne ned på skrift og aflevere dem til deres overordnede.
Men det skal ikke stoppe der. Nej, samtidig skal man på lederplan forpligtes til at svare konkret tilbage indenfor tre uger, og dermed give accept, afvise forslaget eller give et bud på, hvorledes man gerne ser at forslaget tilpasses eller fremsættes på anden vis. Og får lederne ikke givet svar indenfor trte uger, kan medarbejderne til gengæld regne med, at de blot kan gøre deres forslag til virkelighed.
På den måde sætter vi kræfter fri, udnytter den indsigt, der er på arbejdspladserne og skaber en dynamik, som kan være en motor for den stadige udvikling og forbedring af vores kommune.
Demokratiet og vores mulighed for at påvirke samfundets udvikling skal allerede på søndag stå sin prøve. Jeg tænker naturligvis på valget til EU-parlamentet og afstemningen om tronfølgeloven.
Det er sikkert ikke en overraskelse for jer, at jeg vil anbefale jer at stemme på en Socialdemokrat til EU-parlament – og meget gerne på Dan Jørgensen, som efter min bedste overbevisning er den mest vidende EU-politiker, som man kan stemme på. Og det er ikke ligegyldigt om I stemmer eller bliver hjemme.
For måske kan EU føles som fjernt fra vores hverdag. Men virkeligheden er jo den, at der hver dag træffes afgørelser i EU, som har direkte betydning for vores hverdag som danskere. Derfor er det vigtigt, at vi møder op og afgiver vores stemme.
Men det handler jo ikke blot om EU-parlamentsvalget på søndag. For man har jo også valgt, at vi skal stemme om tronfølgeloven. Skal der være ligestilling mellem kønnene, når de næste regenter skal findes?
Man kunne tænke, at det forslag næsten er det samme som at sparke en åben dør ind. For hvem kan mene noget negativt i forhold til at give egentlig ligestilling i kongehuset, så det ikke længere er kønnet der afgør, hvem der skal efterfølge en regent?
Men det kan forekomme noget underligt, at det skulle være særligt interessant, at få dette spørgsmål afklaret lige nu. For allerførst skal kronprins Frederik indtage tronen efter dronning Margrethe. Og det varer vel fortsat 10 – 15 år. Derefter skal Frederik være konge i yderligere 25 år. Først derefter bliver det den lille prins Christians tur, og han skal vel også være konge i 30 – 40 år. Med andre ord går der omkring 70 – 80 år inden det bliver aktuelt at skulle bruge nye regler for tronfølgen.
Nu er der ikke sådan, at jeg er imod rettidig omhu. Men at løse problemer, der ikke vil være aktuelle de først 70 – 80 år er måske lige lovlig overivrigt. Og det kan kun få os til at tænke, om det nu også er det, der er den egentlige hensigt.
Personligt tænker jeg, at målet har været et helt andet, nemlig at afmontere en debat om vores Grundlovs revision. For med denne afstemning, så vil der gå en rum tid, inden der igen kan sættes et arbejde i gang med at revidere vores noget fortidige Grundlov.
Den største fare er for mig, at afstemningen om tronfølgen betyder, at vi nu stiller alle mulige spørgsmål ved kongehuset. Skal Margrethe abdicere for at give plads til kronprins Frederik, mens han fortsat er en yngre mand? Skal vi overhovedet have et kongehus? O.s.v.
På den måde kan afstemningen om tronfølgeloven – hvis ikke den kan vedtages – medvirke til at underminere det kongehus, som et stort flertal af vi danskere i virkeligheden er glade for og stolte over.
Bliver tronfølgeloven ikke vedtaget, fordi for få møder op til valget, vil vi alle sammen – og mindst politikerne begynde at tage varsler på, hvad årsagen er og det vil blive udlagt på alle tænkelige måder.
Det er synd, og derfor kan jeg kun opfordre til, at man på søndag møder op på sit stemmested og bruger sin ret og gør sin pligt ved at stemme.
Der er aldrig et valg som er ligegyldigt. Det er aldrig ligegyldigt om man stemmer eller ej.
Vi skal værne om vores demokratiske rettigheder og det ville være dejligt, hvis vi danskere gør alle forudsigelser til skamme og møder op i stor stil til EU-parlamentvalget og afstemningen om tronfølgeloven.
Med disse ord vil jeg gerne sige tak, fordi jeg fik lejlighed til at genoptage en gammel tradition med Grundlovstaler her med Stilling Sø.
Tak for ordet.
Facebook
Flickr