Det er efterhånden blevet en rigtig god tradition – at holde nytårskur her i starten af det nye år – for at gøre status på året der er gået og kigge fremad mod de kommende udfordringer.

I år skal ikke være nogen undtagelse, selvom det er med en ny borgmester ved roret. Det næppe nogen overraskelse, at jeg har set en hel del mere frem til årsskiftet, end jeg plejer.

Det er en ære at blive valgt til borgmester, og jeg går til opgaven med respekt for jobbet og de forventninger, der er til mig. Men også med en kæmpe stor lyst til at stå i spidsen for udviklingen af vores kommune i forhåbentlig mange år frem.

Og det bliver en meget stor udfordring – ingen tvivl om den sag.

Tema 1: Genopretning af økonomien
Vi kommer ikke uden om at snakke kommunal økonomi – selv her på en af årets første arbejdsdage. Skanderborg Kommune står med ryggen mod muren, og vi har voldsomme problemer, når vi kigger på bundlinjen.

Vi er ramt af finanskrise og svigtende skatteindtægter. En skæv og uretfærdig udligningsreform betyder, at vi sender rigtig mange penge over kommunegrænsen hvert eneste år.

Udligningsreformen, vi vil arbejde intenst for at ændre i den kommende byrådsperiode. Men jeg vil afstå fra at komme med gyldne løfter, som alligevel ikke kan indfries de første år. Indenrigs- og socialministeriet har planlagt en revision af udligningsreformen 2012. Det er foreløbigt det, vi må forholde os til.

Og så har vi ligesom mange andre kommuner – senest Favrskov og Silkeborg – haft svært ved at forudse udgiftsniveauet på et af vores nye områder, nemlig handicapområdet. Der vil med sikkerhed dukke andre ting op, når vi nu får kigget nøjere på vores økonomi.

Skanderborg Kommune skulle finde 180 mio. kroner på budget 2010 via mere i skat og 3% besparelser. Det er klart, at så store besparelser får betydning for vores serviceniveau rundt omkring. Det vil kunne mærkes. Vi har en vigtig opgave i forhold til at afstemme forventningerne hos borgere og brugere, og vi kommer til at bruge tid og energi på at forklare, hvordan landet ligger.

Det ændrer ikke ved, at vi får brug for en meget stram styring af økonomien de kommende år. Vi står foran en økonomisk genopretningsplan, som kommer til at vare – ikke 1 eller 2 år men snarere de næste 3 – 4 år. Hvis ikke vi får skabt et bæredygtigt økonomisk fundament for hele Skanderborg Kommune, ja så er resten af vores målsætninger, jo skønne spildte kræfter.

Uden at sætte procenter på nu, vil jeg give jer det bud, at vi indenfor de næste år – 3 til 4 år – skal være i stand til at:
• levere kommunal service, kommunal sagsbehandling og kommunal myndighedsvaretagelse for væsentlig færre kr. end i dag.
• og det uden at I og jeres medarbejdere løber livet af jer.
• og uden at borgerne oplever at deres og deres børns eller deres gamle forældres livskvalitet forringes.

Årsagerne til det her er mange:

• Vi skal som sagt have styr på balancen mellem indtægter og udgifter i Skanderborg Kommune – vi kan ikke holde til, at økonomien fortsætter med at skrante
• Vi har allerede nu vanskeligheder – altså i indeværende år – til trods for de mange besparelser vi vedtog for budget 2010.
• Vi satser naturligvis på en ændring af udligningsreformen – men det er naivt at forestille sig, at det vil kunne løse alt.
• Vi ved, at folketinget vil vedblive med at vælte opgaver over på os.
• Vi skal have skaffet vores kommune et økonomisk råderum, som gør det muligt for os at sætte ny projekter i søen, afdrage på vores gæld, kunne investere på den korte bane for efterfølgende at kunne reducere vores udgifter på den lange bane.
• Og skulle vi, til trods for det jeg lige har sagt, alligevel kunne lønne flere eller blot det samme antal ansatte i kommunen, er det alligevel ikke en mulighed. De små årgange, der kommer ind på arbejdsmarkedet nu, kan slet ikke fylde alle de huller ud, som opstår når rigtig mange kommunalt ansatte går på pension/efterløn i løbet af de kommende 5 år.

Hvorledes gør man det? Ja, det er netop det, som byrådet nu skal kaste sig over og vi skal aktivere alle gode kræfter blandt medarbejdere og ledere. Det er her vi skal finde de gode ideer og det er her visionerne møder virkeligheden.

Der er tale om store udfordringer, men jeg er alligevel optimist. Vi har grund til at få skuldrene ned og humøret op. Det skyldes det flere ting.

Først og fremmest har vi omkring 5.500 ansatte, som hver dag yder en kæmpe indsats for kommunens ældre, for skolebørnene, for vores handicappede – ja for alle de mennesker, som dagligt er afhængige af den service, vi leverer. Det er de medarbejdere, der er kommunens vigtigste råstof. De har nøglen og ideerne til de gode løsninger. Det skal vi blive bedre til at udnytte. Jeg vil arbejde for, at det bliver lettere at realiseres de gode ideer, som findes rundt omkring på arbejdspladserne.

Også har vi i Skanderborg Kommune valgt at gøre tingene på en måde, som jeg tror fuldt og helt på. Skanderborg-modellens grundlæggende principper omkring central styring og decentral ledelse har min fulde opbakning. Jeg har selv, som I ved, praktiseret kontraktstyringsmodellen i en del år og, og den erfaring tager jeg selvfølgelig med mig ind på rådhuset.

Skanderborg-modellen giver institutionslederne, der jo har kontakten og dialogen med brugerne og borgerne, vide muligheder for at få indflydelse på den opgave, de løser. Jeg har opfordret til at de griber muligheden og tænker i nye og måske utraditionelle baner. Jeg tror på, vi kan komme langt gennem nye innovative ideer og løsninger på mange af de problemstillinger, vi møder i dagligdagen. Og vi kan blive endnu bedre til at jage de mange gevinster, der ligger i kontraktstyringsmodellen.

Endelig er jeg selvfølgelig optimist på vores kommunes vegne, fordi vi har nogle rigtig gode rammebetingelser. Vi ligger centralt på det jyske bybånd med Randers i nord og Kolding i Syd. Udover den unikke natur har vi et alsidigt kulturliv med masser af aktive borgere, der yder en kæmpe indsats. Vi er trods finanskrise en kommune i vækst med nye tilflyttere. Det er ikke et mål i sig selv, men vi har været i stand til at tiltrække mange ressourcestærke og højtuddannede mennesker til området. Det er medvirkende til, at vi har det højeste skattegrundlag i Region Midtjylland.

Vi har et spændende erhvervsliv, som langt hen ad vejen baserer forretningen på viden og innovation i stedet for tung industriel masseproduktion. Det betyder, at vi ikke, på samme måde som andre områder, er helt så sårbare overfor massefyringer og udflytning af arbejdspladser til fjernøsten og andre steder.

Tema 2: Ny organisering af erhvervsudviklingen
Som nogle af jer formentlig ved har en arbejdsgruppe det seneste halvår arbejdet på et forslag til justering af erhvervsudviklingen i Skanderborg Kommune. Og på årets sidste byrådsmøde kunne byrådet godkende forslaget, der betyder, at Destination Skanderborg bliver en selvstændig forening, mens Skanderborg Erhvervsudvikling fortsætter som paraplyorganisation for de øvrige foreninger. Samtidig er der etableret et erhvervsstrategisk forum, som bliver omdrejningspunkt for idéudvikling på erhvervsområdet, tiltrækning af nye virksomheder, vidensudveksling på tværs osv..

Det nye strategiske forum bliver bredt sammensat med formændene fra kommunens erhvervsforeninger, turistchefen, repræsentanter fra byrådet og fra den kommunale administration. Og det er noget jeg tror, vi kan forvente os meget af.

Tema 3: Erhvervstrategi
I 2010 vil vi sætte yderligere fokus på erhvervspolitikken med udarbejdelse af en erhvervsstrategi, der som minimum har følgende fokusområder:

• Optimal sammenhæng mellem udlagte erhvervsarealer og morgendagens virksomheder,
• Fokuseret indsats inden for det man kunne kalde generel erhvervsfremme det handler om innovation og iværksætteri, uddannelse samt byudvikling,
• Så skal vi arbejde for en fremtidssikret erhvervsservice, der bygger på god sammenhæng mellem den indsats vi yder lokalt og Væksthus Midtjylland
• Endelig skal vi arbejde for en lettilgængelig og effektiv administrativ betjening af kommunens virksomheder.

Virksomhederne i Skanderborg Kommune er generelt meget internationalt orienterede, så det skal strategien naturligvis også være – i forhold til de indre linier kunne vi tænke i retning af at finde relevante venskabsforbindelser, som vi kunne udveksle erfaringer med om best practice for erhvervspolitik. Det kunne måske også fungere som døråbner for nye samarbejder virksomhederne imellem.

Skanderborg Kommune har de bedste forudsætninger for at have et stærkt erhvervsliv. Vi er som nævnt begunstigede af en fordelagtig beliggenhed og fordelene med veje, motorveje, jernbane og ikke mindst nærhed til Århus og dermed højere læreanstalter og universitet.

Men det må ikke blive en sovepude, sådan at vi tror, at erhvervsudvikling kommer af sig selv, blot fordi vi har meget der spiller til fordel for os. Konkurrencen om at kunne tiltrække nye virksomheder, nye medarbejdere og nye borgere er hård og den vedbliver med at være hård.
Der er derfor brug for en offensiv erhvervsudvikling, hvor virksomheder, håndværkere, handlende, arbejdsmarkedets parter og byrådet spiller sammen, er en forudsætning for at Skanderborg Kommune kommer godt igennem den krise, som vi står i.
Der er brug for at finde gejsten og entusiasmen til at lave en samlet erhvervsstrategi for kommunen – en strategi, hvor vi udnytter det store potentiale vi har, når vi trækker på samme hammel.
Kæmper vi hver for sig og alene giver det i bedste kortsigtede gevinster. Men lige så sikkert er det, at vi alle står som tabere bagefter.
Det er banalt at sige: ”Vi skal se muligheder frem for begrænsninger” – men det er langt hen ad vejen den filosofi jeg er båret af.

Jeg vil gerne slutte denne del af min tale med at nævne den særlige forpligtelse vi har i forhold til de mange unge mennesker i kommunen. Lige nu er vi på vej imod en situation, hvor de unge ikke kan komme ind på arbejdsmarkedet. Der er for få elev- og lærerpladser. Samtidig er der ikke plads til dem, fordi man i forvejen ”gearer ned” og altså ikke tager nye ind.

Det er en bekymrende udvikling på mange måder. Her og nu er det skidt. Men det er værst på den lidt længere bane, da vi jo alle ved, at vi indenfor de næste tre til fem år, skal sige farvel til en masse medarbejdere, der går på pension. Deres pladser, skal jo kunne overtages af ivrige unge mennesker – som ikke ”har siddet på udskiftningsbænken” i adskillige år.

Tema 4: Klima
Noget af det vi vil arbejde for i det nye Byråd er at gøre Skanderborg Kommune mere synlig på klimakortet.

Vi skal være i front, når det gælder miljø- og klimaindsatsen. Vi skal gå målrettet efter at ligge et niveau over de mål, som staten sætter. Og vi skal som virksomhed tænke i bæredygtighed og gå forrest med at nedbringe energi- og ressourceforbruget.

Og så er det vigtigt, at vi arbejder aktivt for at bruge den nyeste teknologi til at fremme brugen af vedvarende energi. På sigt er målet at Skanderborg Kommune bliver CO2-neutral.

Vi har allerede sat nogle gode skibe i søen. Vi er blevet Klimakommune og forpligter os dermed til CO2- reduktioner. Vi har underskrevet Kurveknækkeraftalen med Elsparefonden om reduktioner på elforbruget, og vi gennemgår i øjeblikket alle kommunale bygninger med henblik på at energioptimere dem. For nyligt lancerede vi et netværk for bæredygtigt byggeri. Det tror jeg bliver en stor succes, i hvert fald har rigtigt mange virksomheder allerede tilmeldt sig.

Klimaindsatsen handler jo om at dæmpe klimaforandringerne ved at begrænse og omlægge energiforbruget. Men hvis vores klima-adfærd kan medføre, at vores byggesektor bliver mere konkurrencedygtigt i forhold til fremtidens krav, er det jo et ekstra plus.

Tema 5: Bedre borgerdialog og bredt byrådssamarbejde
Vælgerne har sammensat et nyt Byråd. Vi har fået 10 nye medlemmer, som er trukket i arbejdstøjet her ved årsskiftet. I Skanderborg Kommunes første byrådsperiode har vi skabt en tradition for at samarbejde bredt på tværs af de seks partier. Jeg vil arbejde for, at vi også i årene fremover får de bredest mulige aftaler. Det er en fordel, at alle trækker læsset og ikke mindst, at alle trækker det i sammen retning.

Vi skal som byrådspolitikere være bedre til at komme ud i kommunen og blive inspireret af den virkelighed, vi er en del af. Noget af det som vi også skal have fokus på i den kommende valgperiode er dialogen med de mennesker, som bor i kommunen.

Tema 6: Masterplan
Forslaget til Masterplan for Dyrehaven her i Skanderborg er et eksempel på, at vi kan blive bedre til at inddrage borgerne i processen. Planen har allerede inden den er sendt ud til borgerne i høring været genstand for rigtig meget debat. Det er helt tydeligt, at Dyrehaven er et hjertebarn i hvert fald for Skanderborg-borgerne.

Det hjertebarn skal vi for alt i verden undgå bliver til et smertensbarn.

Derfor bliver det en vigtig opgave for det nye Byråd at få skruet en rigtig god proces sammen for debatten om masterplanen for Dyrehaven. Og hvad er en god proces så. Det er når det tydeligt bliver tydeligt kommunikeret, hvad der er til debat, at der så tilpas med tid til debatten, at alle kommer til orde – men omvendt ikke så længe, at høringsperioden får karakter af syltekrukke. Endelig skal det meldes klar ud, hvad der sker efter debatten.

Det er en opgave, vi tager fat på allerede her i januar. Jeg ser gerne, at vi nedsætter et (såkaldt § 17, stk. 4) udvalg, altså et særligt udvalg, som kan rådgive Byrådet i forhold til Masterplan og processen i tilknytning hertil. Ud over byrådsmedlemmer kan udvalget passende have repræsentation fra statsskovdistriktet, det Grønne Råd, Naturfredningsforeningen og Festivalen. Så kan vi tidligt i foråret gå ud i en offentlig proces, og omkring sommerferien samle op gennem en offentlighedsfase. Det vil så betyde, at Byrådet tidligt på efteråret kan tage stilling til en endelig Masterplan for Dyrehaven.

Med de ord vil jeg gerne ønske et rigtigt godt og lykkebringende nytår til alle.

Her ved årets afslutning vil jeg gerne benytte lejligheden til at takke for den fantastiske opbakning, som Socialdemokraterne i Skanderborg Kommune og jeg har mødt igennem hele 2009. Vi mærkede det op til valget og det har ikke været mindre efter valget.

Fra den 1. januar 2010 er vi det største parti i Skanderborg Kommune. Vi har fået en fremgang fra 10 til 11 pladser i byrådet. Vi danner sammen med SF og Radikale en flertalsgruppe. Og vi har igen fået borgmesterposten – som jeg ser frem til at varetage.

Vi har som sagt haft meget at glædes over, hvor valgkampen og sejren var kulminationen.
Den 1. januar tager vi så arbejdstøjet på igen. For nu er det tid til at drive og udvikle vores fælles kommune.
Udfordringerne er mange. Og her melder økonomien sig, som den helt store opgave. Men økonomi er mange ting. Derfor skal vi gøre alt, hvad der er os muligt, for at mindske risikomonenterne for kommunen og forbedre de vilkår, som vi selv er herre over.

Den største risiko er, at arbejdsløsheden fortsætter med at udvikle sig negativt. For de mennesker og familier, der rammes af arbejdsløshed, er det meget hårdt. Og samtidig indvirker det negativt på kommunens samlede økonomi, da vi selv finansierer dette oråde.
Ligesom andre kommuner oplever vi også en stor vækst på det specialiserede socialområde. Det har betydet store merudgifter de foregående år. Derfor skal vi have styrket vores fokus på området, således at vi kan holde udgifterne mere i ro.

Selvom rammerne omkring kommunen er stramme – alt for stramme – så er der også meget som vi politisk kan gøre. Lad mig blot nævne to ting.
Vi skal styrke erhvervsudviklingen og i det hele taget indhøste gevinsterne af den helt enestående geografiske placering vi har. Vi skal ikke hvile på laurbærene og tro, at hermed kommer det hele af sig selv. Sammen med erhvervslivet og de faglige organisationer, skal vi videreudvikle vores styrkeposition i det østjyske og i regionen.
Vores kommune skal også være attraktiv som bosætningskommune. Netop nu står det skidt til med nybyggeriet. Men sådan fortsætter det ikke. Vi skal derfor turde at satse på, at vores nye boligområder udvikles efter fremtidens behov. Bl.a. skal de nye boligområder og nybyggeri i de hele taget leve op til nye og mere skrappe miljø og klimakrav. Det ønsker boligejerne og håndværkere, ingeniører og arkitekter står parate til at udvikle de nye boliger.

Hvad året i det hele taget vil bringe af overraskelser, glæder, sorger og gevinster kan man selvsagt ikke forudsige. Men det er min vilje og målsætning, at sætte en positiv bevægelse i gang for Skanderborg Kommune, hvor vi videreudvikler vores kommune, satser på sikker drift og samtidig placerer kommunen centralt i borgernes og i omverdnens bevidsthed.

Med disse ord vil jeg gerne ønske alle et rigtig godt nytår.

Den 17. november er der byrådsvalg. I Skanderborg er valget mere vigtigt end i mange år. Det handler om, at skaffe flertal for en ny ledelse af Skanderborg Kommune.
De sidste tre – fire år efter kommunesammenlægningen har været præget af økonomisk rod og kaos. På bare to år, har vi skullet finde penge til at dække et ikke budgetteret underskud på over 100 mill. kr. Det har betydet, at vores kassebeholdning nu er nede på et historisk lavpunkt. Der er virkelig brug for genopretning af økonomien.
Og selv om krise og problemer med udligning mellem kommunerne absolut invirker negativt på vores økonomi, så må vi begynde med at feje for vores egen dør først.

Der er rug for genopretning af økonomien, og der er brug for nye kræfter og nye ideer, som kan lede Skanderborg Kommune ind i det næste årti. Socialdemokraterne og jeg er parate.

Men kan vi så love guld og grønne skove? Blive alting bedre med Socialdemokraterne sammen med SF og Radikale danner et nyt flertal? Både ja og nej.
Udfordringerne er de samme i en verden, hvor den økonomiske krise også rammer Skanderborg Kommune. Og desværre er regeringen endnu en tid borgerlig, hvilket også står i vejen for at udvikle Skanderborg Kommune.
Vi går dog ikke i baglås af disse grunde. For det er netop i sådanne krisetider, at vi skal udvikle nye ideer og skabe ny udvikling for kommunen.

Lad mig give to eksempler:

Vi bruger årligt et tocifret millionbeløb på at give støtte og specialundervisning i vores skoler, samtidig med, at vi år for år udsulter pasningen og undervisningen for de øvrige børn i børnehaver og skoler. Det skal vi investre os ud af.
Al ny forskning viser, at en tidlig og meget stor indsats allerede i børnehaverne kan modvirke, at børnene i samme omfang får brug for støtte senere i deres tilværelse. Det er da en god investering, som er til gavn for de udsatte børn, deres familier og i sidste instans kommunekassen.
I øvrigt er det sådan, at vi i Danmark scorer ganske lavt m.h.t. at modvirke negativ social arv. Det skyldes nøjagtig det samme faktorer, hvor vi alt for sent får gjort en indsats for de mange børn, der ikke har fået den samme opbakning hjemmefra som andre.
Det koster i første omgang at investre i de mindste børn. Men det lønner sig indenfor 6 – 7 år. Er det ikke værd at satse på?

Et andet godt eksempel er hele sygedagpengeområdet, som fylder rigtig meget i vores kommunale budget. Mange af de sygemeldte kan godt komme hurtigt tilbage til arbejdsmarkedet, hvis vi er i stand til at hjælpe dem hurtigt. Kommer hjælpen fra Jobcentret ikke hurtigt eller er den for dårlig, er der stor fare for, at de sygemeldte aldrig kommer tilbage til deres arbejdsplads. Det er skidt for den sygemeldte, for familien, for arbejdspladsen og for kommunekassen.
Her er der brug for at gå nye veje, som f.eks. i Horsens, Randers og Kolding, hvor man er gået i samarbejde med Falck om at gøre en hurtig og meget kvalificeret indsats for de sygemeldte. Falck investerer 30 mill. kr. i projektet i Horsens, og kan efter 3 år begynde at tjene penge på det, hvis langt færre er på sygedagpenge til den tid. Omvendt får de ikke en krone, hvis ikke opgaven er løst i samarbejde med Horsens Kommune efter 3 år.
De 30 mill. kr. er primært gået til flere sagsbehandlere og vejledere, som kan hjælpe de sygemeldte hurtigt tilbage til arbejdsmarkedet.
Der skal altså investeres ret kraftigt, for senere at kunne hente gevinsten. I dette tilfælde er det Falck, der har haft tegnebogen oppe af lommen i første omgang, da Horsens Kommune ikke havde 30 mill. kr. at skyde i projektet fra begyndelsen

Som de to eksempler viser, er der brug for ny ideer og vilje til forandring i Skanderborg Kommune. Socialdemokraterne er parate med ideerne og har viljen til at føre dem igennem.
I den forbindelse glæder vi os over, at have underskrevet en samarbejdsaftale med LO i Skanderborg-Odder, hvor vi lægger grunden til et tæt gensidigt samarbejde. Fremover vil byrådsgruppen, partiet og LO holde tilbagevendende møder, hvor vi drøfter konkrete problemstillinger og holde en tæt kontakt omkring de behov, som begge parter har for sætte nye initiativer i gang.

Jeg håber, at alle vil møde op til byrådsvalget den 17. november og støtte Socialdemokraterne. 3F er repræsenteret med hele tre kandidater på vores liste. Kai Høstrup, René Sørensen og Molly Salomonsen er dygtige kandidater, som alle brænder for at komme i byrådet for at præge udviklingen i Skanderborg Kommune.
På samme måde satser jeg på, at I afgiver jeres stemme til regionsvalget. Her er det min kone Susanne Gaarde, der stiller op for Socialdemokraterne, som eneste lokale kandidat i Skanderborg, Odder og Samsø.

Fra fredag den 25. september til søndag den 27. september var vi til kongres i Ålborg.
Selv om jeg har prøvet det før, så var denne kongres helt i særklasse. Sammenhold, visioner og vilje til forandring prægede hele kongressen.
Helle Thorning- Schmidt leverede varen og hun fik fuld og hel opbakning til Fair Forandring.
Natuligvis blev der kigget tilbage på kongressen og gamle kampfæller blev hyldet. Men det der prægede kongressen mere end noget andet, var lysten og viljen til at føre Socialdemokraterne frem til nye sejre ved regions- og byrådsvalgene den 17. november. Og vi glæder os på sammen måde til at tage det næste folketingsvalg, som kommer inden for 25 måneder.

Jeg var ved at få kaffen galt i halsen, da jeg læste Århus Stiftstidende fredag morgen. Her er det beskrevet, hvorledes et medlem af Dansk Metal – Tonni Larsen – er blevet frataget sine sygedagpenge fordi han reagerer nogle få timer for sent i forhold til Jobcentret i Skanderborg.

Min forargelse blev ikke mindre af, at jobcenterchef Ib Nielsen er citeret for at have sagt: “Vi kan jo ikke administrere efter politiske vinde. Vi skal heller ikke tage hensyn til konsekvenserne. Vi skal forvalte loven professionelt”. Med andre ord siger han: Systemet og bureaukratiet er vigtigere end mennesket!

S tager sagen op i udvalget
Der er noget helt galt i Skanderborg Kommune og med det syn, man har på mennesker, hvis ovenstående citat skal tages som udtryk for holdningerne på Jobcentret. Det socialdemokratiske medlem af Arbejdsmarkedsudvalget – Lars Vodsgaaard – har med det samme taget kontakt til chefen på området – Jørgen Erlandsen – med besked om, at denne sag skal drøftes på udvalgets næste møde tirsdag den 8. september. Jeg vil personligt forvente, at udvalget kigger sine politikker igennem for at sikre, at der er sammenhæng mellem politikkernes menneskesyn og den praksis, som jobcenterchefen åbenbart forfægter.

Ordentlighed
Sygedagpengesystemet er i sin tid blevet til, fordi vi – samfundet – vil hjælpe mennesker, der er ramt af sygdom. Sygdom skulle ikke betyde, at ens liv, velfærd og økonomi med det samme skulle være sat på spil. Sagen omkring Tonni Larsen viser desværre, at det er systemet, der er blevet vigtigere end mennesket. Naturligvis skal loven overholdes – også i Skanderborg. Ved alle festtalerne hører man de borgerlige i byrådet tale om “borgerne i centrum” og “ordentlighed”. Mon ikke det var på tide, at borgerne oplevede, at ordene var andet en vinduespynt.